FAQ

Bytte bolig og flytning

Spørgsmål: Hvem kan bytte lejlighed?
Svar: Som lejer i en almen bolig har du ret til at bytte din bolig med en anden, som også bor til leje. Det gælder både, hvis du ønsker at bytte med en lejer fra en almen boligorganisation (herunder også en almen andelsboligforening) og fra en privat udlejningsejendom. Derimod kan du ikke bytte med ejere af en privat andelsbolig eller af en ejerbolig.

Spørgsmål: Min boligforening siger, at jeg endnu ikke har ret til at bytte mig til en anden lejlighed. Boligforeningen siger, at jeg først har bytteret, når jeg har boet hos den i tre år. Kan jeg ikke komme til at bytte før?
Svar: Efter loven har du bytteret efter de tre år, din boligforening henviser til. Det er op til den enkelte boligorganisation, om den vil give sine beboere bytte ret tidligere. Så du må nok væbne dig med tålmodighed, hvis du ikke kan overbevise den om, at denne interne regel bør ændres.

Spørgsmål: Mit boligselskab har tilbudt mig en lejlighed i et såkaldt bofællesskab, som for tiden har svært ved at få lejet alt ud. Jeg er ikke tilhænger af det store fællesskab, men synes godt om boligerne. Nu forsøger formanden for bofællesskabet at forhindre mig i at leje boligen, fordi jeg har denne indstilling. Kan han gennemtrumfe det?
Svar: Bofællesskaber er forbeholdt boligsøgende, som har fælles interesser, og som skal godkendes af de øvrige beboere før indflytningen. Men er der ikke ansøgere, som går specielt efter fællesskab, må de øvrige acceptere, at andre på boligorganisationens almindelige venteliste får mulighed for at flytte ind. Boligorganisationen har nemlig pligt til at prøve at få afsat alle sine lejemål.

Spørgsmål: Jeg er glad for min lejlighed, men jeg er endnu gladere for min kæreste, som bor et andet sted. Vi overvejer at flytte sammen hos hende. Måske viser det sig at være en dårlig idé. Kan jeg i så fald vende tilbage til det sted, hvor jeg bor nu?
Svar: Hvis du opsiger din almene bolig, vil du som regel komme til at stå dårligere end hidtil på en venteliste i din hidtidige afdeling og dit boligselskab i det hele taget. Imidlertid har en række boligselskaber taget højde for, at beboere kan komme til at fortryde en flytning. De tilbyder, at man for et mindre beløb kan købe et boliggarantibevis. Med et sådant bevis i hånden får du i op til tre år efter flytningen fortrinsret til at få en bolig, der svarer til den, du har forladt. Det enkelte boligselskab definerer nærmere, hvad der menes med en tilsvarende bolig. Spørg dit eget boligselskab, hvilke regler det har på dette område

Fremleje

Spørgsmål: Må jeg fremleje min lejebolig?
Svar: Du har ret til at fremleje hele din almene bolig, men her er der visse betingelser, som skal være opfyldt:

• Fremlejen må højst vare i to år (i en sammenhængende periode).
• Du skal kunne dokumentere, at fremlejen er midlertidig og skyldes sygdom, forretningsrejse, studieophold, midlertidig forflyttelse eller lignende.
• Du må ikke kræve en højere husleje, end den du selv betaler.
• Det samlede antal personer, der skal bo i boligen, må ikke overstige én person pr. beboelsesrum.

Det vil sige, at en to-rums bolig ikke må fremlejes til mere end to personer. Husstanden behøver ikke at opfylde samme særlige krav om størrelse og sammensætning som ved almindelig udlejning. Senest to uger før du indgår en fremlejeaftale, skal du orientere boligorganisationen om, at du vil fremleje. Orienteringen skal indeholde oplysninger om årsagen til dit midlertidige fravær, navnet på din lejer, antallet af personer i husstanden og huslejens størrelse. Du skal desuden lave en skriftlig fremlejekontrakt med din lejer. Kopi af fremlejekontrakten skal sendes til boligorganisationen, inden fremlejeperioden begynder. Selvom du har fremlejet din bolig, er det stadig dig, der har ansvaret for, at huslejen bliver betalt, at husordenen bliver overholdt, og at din bolig ikke bliver misligholdt.

Tilladelse til at holde dyr

Spørgsmål: En veninde har spurgt mig, om jeg vil passe hendes hund, mens hun er på ferie. Må jeg det, når husordenen siger, at man ikke må holde hund?
Svar: Der er sikkert ikke noget i vejen for, at du passer venindens hund i din bolig en enkelt aften. Men udvikler det sig til overnatning eller ligefrem længere tids ophold, skal du passe på. Det kommer dog an på, hvor præcist husordenen er formuleret. Under alle omstændigheder må man gå ud fra, at afdelingen har vedtaget forbud mod at holde hund for at undgå en gene. Og den gene kan vel også opstå med en hund, der blot er på besøg.

Spørgsmål: Jeg er dyreven og valgte at flytte ind i den rækkehusafdeling, jeg bor i, fordi husordenen giver tilladelse til husdyr. Mine to katte flyttede med, og nu har jeg fået at vide, at det er én for mange. Jeg havde overset, at husordenen siger maksimum én kat pr. lejlighed. Men det er bedst for indekatte som mine ikke at være alene, og de generer ikke nogen. Hvad skal jeg gøre? Risikerer jeg at miste lejligheden på at beholde begge katte?
Svar: Hvis du vil blive ved med at bo med to katte i din afdeling, må du gå den slagne vej gennem demokratiet: Det vil sige stille forslag om at ændre husordenen, argumentere for ideen og få flertal for den. Under alle omstændigheder mister du ikke uden videre din lejlighed ved at have en kat for meget. Men hvis du ikke følger et påbud om at bringe forholdet i orden, kan det komme på tale at opsige lejemålet.

Spørgsmål: Hvis der i et ordensreglement står, at det er tilladt at holde 1 husdyr, kan man så få tilladelse til eksempelvis en vaskebjørn?
Svar: Ja, det er der som udgangspunkt intet i vejen for, såfremt en vaskebjørn er et dyr der ikke skaber frygt fordi det er aggressivt m.m. Larmer eller sviner den, kan det sanktioneres efter de almindelige bestemmelser i almenlejeloven. Selv om der er adgang til husdyrhold skal dyrene jo ikke være til gene for de øvrige beboere.

Spørgsmål: Der er på det ordinære afdelingsmøde besluttet, at der ikke må gives tilladelse til at holde kamphunde. Efterfølgende har en lejer indsendt en ansøgning vedrørende en kamphund som er anskaffet inden det ordinære afdelingsmøde. Hvordan skal sagen afgøres?
Svar: Som formuleringen er beskrevet, så gælder forbuddet mod kamphunde i praksis fremadrettet. Men efter de nye regler, må der nu ikke gives tilladelse til kamphunde, hverken fremadrettet eller bagudrettet. Beboerens ansøgning om kamphund må således under alle omstændigheder afvises. Men beboeren kan henholde sig til de regler, der gjaldt på det tidspunkt beboeren anskaffede sin hund. Stod der tidligere i en husorden, at beboerne måtte holde hund uden begrænsninger, så har beboeren ret til at beholde sin hund så længe den lever. Skulle man tidligere efter reglerne søge om hund i hvert enkelt tilfælde og har beboeren tidligere fået en tilladelse til at holde en hund, så har beboeren også retten på sin side og kan beholde sin hund så længe den lever. Skulle man tidligere efter reglerne søge om hund i hvert enkelt tilfælde, og har beboeren undladt dette, så har beboeren ikke retten på sin side, og beboeren skal således afskaffe sin hund i henhold til både reglerne før og efter afdelingsmødet

Venteliste i arv

Spørgsmål: Min ægtefælle er død, og jeg er blevet boende i vor mangeårige fælles bolig, som hun oprindelig havde alene. Efter dødsfaldet er jeg blevet interesseret i en anden af boligorganisationens lejligheder. Kan jeg i denne forbindelse arve min afdøde kones plads på ventelisten?
Svar: Ja, og det gælder uanset om I har boet i boligorganisationen i forvejen. Denne ret gælder for ægtefæller og hermed sidestillede personer (registrerede partnere) i tilfælde af dødsfald.

Jeg er kørestolsbruger og har fået et handicap-skilt i min bil. Det er indimellem besværligt at komme ud af bilen på min boligafdelings parkeringsplads. Derfor kunne jeg godt tænke mig at få reserveret en særlig handicap-plads her. Har jeg krav på det?

Svar: Det er der ingen særlige regler om. Her vil det være en god idé at gå i dialog med din boligorganisation, sådan at du kan få oplyst dit behov, uden at det går ud over andre.